Ansvarlige materialer

Hos YUMMII YUMMII vil vi gerne inspirere til, hvordan man nemt kan pakke mad og drikkevarer bæredygtigt ind. Vi arbejder med holdbare og nedbrydelige materialer, som erstatning til alt for mange års overforbrug af plastik og engangsemballage, som er en stor udfordring for miljøet og desværre ofte ender i verdenshavene. The plastic age - en skræmmende virkelighed, som vi sammen bliver nødt til at få sat en stopper for ved at bruge ansvarlige materialer for fremtiden. 

Hvorfor stål?

Størstedelen af vores produkter er lavet af rustfri stål 18/8. Denne type stål har en lang levetid, er yderst holdbar og er 100 % nedbrydelig. Stålet er kemifri, fri for phtalater og BPA-toksiner. Dertil hverken afgiver- eller optager stål farve eller smag - du kan altså roligt bruge fx vores Bento bokse til en karry ret uden at det farver boksen, som man nemt kan opleve med en plastikbøtte. I forlængelse heraf er den type stål vi arbejder med rustfri, hvorfor du med ro i maven kan smide bl.a. dine Bento bokse i opvaskemaskinen; vores produkter skal være nemme at fylde, nemme at bruge og ikke mindst nemme at rengøre.

Stål er fra naturens side et koldt materiale som suger kulde til sig, lagrer denne og er lang tid om at nedbryde kulden. Den egenskab finder stor nytte i bl.a. vores Bento bokse, hvormed stålet fungerer som et naturligt køleelement, som holder din mad frisk og kølig på farten. Lunkne rugbrødsmadder på madpakken er altså fortid med en YUMMII YUMMII Bento boks. Stål er også et genialt materiale at opbevare rester, pålæg, grøntsager mm. i i køleskabet, da det køler langt mere intenst end plastik, hvorved man undgår stor kondensdannelse. Man vil altså opleve at de fødevarer man opbevarer heri, holder sig frisk længere tid.

Ståls evne til at absorbere temperaturer er også en kvalitet, som kommer til gavn i vores termoflasker og -madkasser. Disse består af to lag stål med luftrum imellem, som gør at de kan holde mad og drikkevarer varmt eller koldt i timevis. På den måde vil vi gerne inspirere til mindre madspild, da man derved nemt kan medbringe varme som kolde rester på madpakken.

Mindre plastik

Silikone vs. plastik

Plastik er et ofte anvendt materiale, når man ser på løsninger som skal slutte helt tæt, så man nemt kan medbringe flydende mad og drikkevarer på farten uden frygt for at det flyder ud i tasken. I plastik findes dog en masse hormonforstyrrende stoffer, som hverken er gode for os mennesker eller vore omgivelser. Af alternativer til plastik findes silikone, som ikke indeholder disse hormonforstyrende stoffer og samtidig kan slutte helt tæt, hvorfor vi hos YUMMII YUMMII ser silikone som det bedste alternativ til plastikken og dennes egenskaber.

Silikone har en lang levetid og er et yderst holdbart materiale, hvorfor silikone altså er et langt mere miljøvenlig stof end plastik. Silikone er lavet på silica, som stammer naturligt fra sand. Silikone er yderst temperaturbestandigt og tåler ekstreme temperaturer uden at blive påvirket negativt - koldt som varmt.

Bambus

Bambus - en "evigheds" ressource

Bambus er en særdeles holdbar græssort, som vokser med en utrolig fart. Bambus kan vokse op til én meter om dagen og er dermed den hurtigst voksende plante på jorden. Den hurtige vækst gør, at bambussen med den rette produktion og behandling, absorberer mere CO2 end der frigives under hele forsyningskæden fra produktion til det færdige produkt. Det i sig selv gør bambus langt mere bæredygtig end træ. Bambus har en yderst slidstærk overflade, hvilket sikrer produkter med en lang levetid. Derudover har bambus hverken brug for gødning eller pesticider, for at gro sig stor og stærk. Argumenterne for brug af bambus fremfor træ er altså mange, når det kommer til produkter med omtanke for vore omgivelser.